Skip to main content

Sikkerhed med tæppefald

26. april 2024


Viborg teater har brandsikret deres teatersal med et 14 meter langt brandgardin

Mange af landets teatre har til huse i uvurderlige, historiske bygninger, og implementering af moderne brandsikkerhedstiltag kan være en udfordring på grund af begrænsninger i historisk arkitektur, pladsmangel eller æstetik.

Et stort ansvar

Bygninger med mange besøgende står med et stor ansvar, når det kommer til brandsikkerhed.

Med installationen af det brandgardinet kan Viborg teater nu trygt invitere publikum ind til forestillinger, for det 14 meter lange og tre tons tunge gardin er certificeret efter EU’s strengeste sikkerhedsnorm, EI-2-60. Brandgardiner i EI-klassen beskytter mod spredning af brand og skaber samtidig optimale betingelser for sikker evakuering – i dette tilfælde i minimum en time.

Første udfordring startede allerede ved ankomsten uden for teatret

Brandgardinet blev leveret i ét stykke og havde en vægt på cirka tre tons. Ved ankomsten til Viborg Teater stod det klart, at det ville blive nødvendigt at tage ekstraordinære midler i brug for overhovedet at få det ind i teatersalen.

Gardinet skulle rulles gennem teatrets foyer og videre ind i teatersalen. Vejen til teatersalen gik ikke i en lige linje, og det var nødvendigt at manøvrere det frem og tilbage med små justeringer for at komme rundt og få den rette drejning. Det var desuden nødvendigt at lægge forstærkende plader på gulvet, som ellers ikke ville kunne holde til den tunge vægt.

Anden udfordring blev at få den store gardinrulle på plads

Brandgardinet er placeret under loftet forrest på scenen, hvor det udgør en effektiv sikkerhedsvæg, der beskytter både teatrets publikum og dets medarbejdere i tilfælde af brand.

Brandgardinet skulle sænkes ned over projektørerne til en placering, hvor der kun lige akkurat var plads til gardinrullen. Samtidig var pladsen omkring meget snæver, og det var en af de montageopgaver, der kræver en ekstraordinær indsats af montageteamet. For at få det til at lykkes, skulle den lirkes forsigtigt på plads, hvilket er ikke er en nem opgave med en tre tons tung gardinrulle.

Succes!

Hos DAN-doors praler vi ofte af vores montører, som er verdensmestre i at få det umulige til at lykkes, og denne sag er ingen undtagelse. Det 14 meter lange og tre tons tunge EI-2-60 brandgardin kom på plads under loftet ved scenens front. Viborg Teater har plads til knap 400 publikummer, og de kan nu sætte forestillinger op i den trygge forvisning om, at deres teatersal lever op til brandmyndighedernes krav, og at bygningens brugere kan evakueres, hvis der skulle opstå brand. Det synes vi er en kæmpe succes.