Slagteri

Specialtilpassede løsninger til højteknologiske slagterier

Hos DAN-doors er vi kendt for at finde løsninger på selv meget komplekse udfordringer, og det er en af årsagerne til, at vi har så stor succes med at levere døre og porte til vores kunder i slagteriet, som stiller meget høje krav til fødevaresikkerhed og effektivitet. Når vi leverer skydedøre, High Speed porte og svingdøre til slagterier, ved vi, at det er afgørende, at de er produceret af de rigtige materialer og udviklet til brug i hårde miljøer.

Fødevaresikkerhed


Fødevaresikkerhed er altafgørende i slagterier.

Derfor stilles der høje krav til både hygiejne og temperaturkontrol, og de dør- og portløsninger, vi leverer, er nøje udvalgt for at kunne leve op til de strengeste krav inden for fødevaresikkerhed.

Vores løsninger til fødevareindustrien er produceret i rustfri eller syrefast højkvalitetsstål og udviklet til at kunne modstå daglig spuling og rengøring med skrappe midler.

Trykkontakterne er vandtætte, så de ikke bliver beskadiget under rengøring, og det er muligt at vælge touch-free adgangsløsninger, så antallet af kontaktflader minimeres.

Vores isolerede døre og porte sikrer korrekte temperaturer i både køle- og frostrum, så fødevaresikkerheden er i top, og det er løsninger, som både forbedrer effektiviteten og minimerer energitabet.

Specialtilpassede løsninger


Specialudviklede og specialfremstillede døre og porte til en alsidig branche.

I slagterier er der brug for transportsystemer og automatiserede processer, der effektiviserer produktionen.

Indretningen af slagterier er derfor typisk meget individuel og kræver specialløsninger til både produktion og lager, hvilket stiller store krav til de døre og porte, der skal  beskytte de forskellige sektioner og sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed.

Derfor er der i slagteriet brug for stor fleksibilitet og ekspertise med at producere døre, der er specialtilpasset, så de passer præcist til indretningen og de mange transportsystemer, og det er et af de områder, hvor vi hos DAN-doors trækker på vores mange års erfaring med at designe, tegne og producere døre efter specialmål.

Kvalitet


Høj kvalitet er en del af vores DNA.

Vi udvikler vores løsninger til at være robuste og modstandsdygtige over for den brug og slitage, der følger med i de forskellige miljøer, hvor de bruges.

Når vi vælger at producere vores døre og porte af materialer og komponenter af den højeste kvalitet, er det fordi, vi er stolte af, at vores løsninger stadig er i brug og fuldt funktionsdygtige, selv efter helt op til 30-35 år, og vi kan med overbevisning love vores kunder, at de får meget mere, end hvad de ser.

De får ikke bare en dør eller en port. De får et produkt, der repræsenterer et godt håndværk og høj kvalitet i hver eneste detalje. De får døre og porte skabt med den sjæl og omhu, man finder i en moderne virksomhed med traditionelle værdier.

DAN-doors leverer

Specialtilpassede døre og porte til slagterier

DAN-doors’ døre og porte er monteret i slagterier i alle størrelser i hele Europa.

Moderne slagterier er udstyret med højteknologiske transportsystemer, og vores løsninger er attraktive, fordi vi har stor erfaring med at lave udskæringer og andre specialtilpasninger, som giver kunderne mulighed for at indrette deres produktion, som de ønsker.  

ståldøre på slagteri Atria med transportsystemer
1
højkvalitetsdør i rustfri stål på slagteri Atria
2
fleksible løsninger på slagteri
3
Ståldør på slagteri med udskæring til transportsystem
4
Hurtig rulleport forbedrer effektiviteten på slagterier
5

Skal jeg hjælpe dig?

Projektleder
+45 87 93 87 25 / kbo@dan-doors.dk

Skal jeg hjælpe dig?

Försäljningsingenjör
+46 (0)70-333 55 85 / jre@dan-doors.se

Skal jeg hjælpe dig?

Projektleder
+45 87 93 87 25 / kbo@dan-doors.dk

Skal jeg hjælpe dig?

Key Account Manager
+45 87 93 87 16 / aje@dan-doors.dk

Få professionel og kvalificeret rådgivning om din specialløsning til fødevareindustrien

Hos DAN-doors er vi stolte af at have en god og gensidigt udbytterig kommunikation og dialog med vores kunder om deres behov, for ad den vej bliver vi hele tiden klogere på, hvordan vores løsninger bliver de mest eftertragtede i branchen.

Vil du også have sparring og rådgivning til din næste specialløsningen inden for døre og porte? Vi vil meget gerne gøre fra dig. 


Hold dig opdateret 

Tilmeld dig vores nyhedsmail og hold dig opdateret med nyheder og vigtige oplysninger om vores produkter, lovgivning, energibesparelser, brandsikkerhed og andre relevante oplysninger for branchen. Vi sender nyhedsmails 5-10 gange om året, og du kan afmelde dig med et øjebliks varsel. Vi garanterer, at vi kun bruger dine kontaktoplysninger til at sende dig vores nyhedsmail.

Subscribe

* indicates required

© Dan-doors. All rights reserved.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Hold dig opdateret 

5-10 gange årligt sender vi nyheder ud vedrørende tilbud, kampagner, nye produkter og meget mere 

Subscribe

* indicates required

© Dan-doors. All rights reserved.