Skip to main content

Vi cykler (også) til arbejde

4. juni 2024


I maj har vi cyklet til arbejde. Vi kommer fra forskellige steder, så nogle har cyklet langt og andre har cyklet mindre langt. Vi har cyklet sammen og hver for sig. Vi har cyklet på el, på mountainbike og på racer. Nogle har cyklet på djævlebakker og andre har givet kage.

Michael, Per, Jimmy, Anders, Zane

Vores hold bestod af 13 deltagere, hvoraf en bor blot 500 meter herfra, mens et par stykker bor mere end 30 km væk.

”Vi cykler til arbejde” har eksisteret i knap 30 år, og vi valgte at deltage, både fordi det styrker samarbejdet og fordi det har en lang række helbredsmæssige fordele.

Så i maj har vi cyklet for sundheden, for fællesskabet og for humøret. Samtidig giver det mindre trængsel på vejene, renere luft og mindre CO2, så det er ren win-win.

I alt har vi kørt 1339 kilometer – plus 896 kilometer fritidscykling, og det er da meget godt gået.

Selv om kampagnen officielt er slut, kan vi heldigvis stadig cykle til arbejde, så flere af os fortsætter med at pedallere, når tiden og overskuddet tillader det.