Skip to main content

DAN-doors fejrer 40 års jubilæum d. 2. maj 2023


Gennem 40 år har DAN-doors specialiseret sig i udvikling og produktion af dørløsninger til industrien, og den flotte milepæl fejres med åbent hus på Industrivej 19 d. 2. maj 2023 kl. 12-16.

Nye tider, nye løsninger

DAN-doors’ løsninger er i dag repræsenteret i hele verden og vi er kendt for at levere løsninger, som holder i mange år. Flere af de tidligste løsninger er stadig i anvendelse og fuldt funktionsdygtige, selv efter 40 års brug, og DAN-doors er i dag en af verdens førende dørproducenter med kunder i mere end 100 forskellige lande.

”Der er sket meget med DAN-doors og resten af verden de sidste 40 år,” siger DAN-doors’ direktør, Amdi Simon Kjærgaard, og fortsætter: ”I 1983 var der kun én TV-kanal, og walkman til kassettebånd var det helt store hit. De sidste 40 år har vi set en kæmpe industriel og digital udvikling, og naturligt nok har det også haft indflydelse på vores forretning. Kundernes behov har ændret sig, og vi har løbende udviklet nye løsninger til at imødekomme nye krav fra vores kunder. Sidste år lancerede vi for eksempel en højisoleret High Speed port, der er både hurtig og godt isoleret på samme tid, og i 2023 har vi udviklet røgventilationsdøre i forbindelse med et projekt for en af vores store kunder”.

Moderne produktion med traditionelle håndværksmæssige værdier

DAN-doors har været en vigtig aktør i den danske byggebranche siden 1983, og selv om meget er ændret i løbet af de 40 år, er der stadig også ting, som ikke har forandret sig.

”Det gode håndværk er stadig i fokus”, siger Amdi Simon Kjærgaard. ” Vi har gjort nogle store investeringer i moderne anlæg i vores pladeafdeling, fordi det minimerer risikoen for fejl, øger kapaciteten og skåner vores medarbejdere, men det er stadig mennesker, der producerer vores døre, ikke maskiner. Det er vores medarbejdere, der med omhyggelighed og præcision sørger for, at hver eneste dør og port er produceret korrekt i forhold til dørens størrelse og anvendelse. Det betyder for eksempel, at de sørger for at indsætte stålbeslag som ekstra forstærkning, hvis det er døre over en vis størrelse, så de ikke sætter sig i hængslerne efter lidt tid. Eller at dørene er perfekt isoleret, så der ikke opstår kuldebroer. Vi er så privilegerede, at mange af vores folk har været hos os i 25, 30 eller 35 år, og de sikrer, at deres viden og håndværk føres videre til nyere medarbejdere. Det er noget, jeg er virkelig taknemmelig for og stolt af,” smiler Amdi.

Alt kan lade sig gøre – også når det synes umuligt

DAN-doors er specialist i at producere kundetilpassede løsninger og har ry for at finde løsninger på opgaver, der synes umulige.

Blandt de mere kuriøse DAN-doors-løsninger er en ny ståldør til et lighus i en fredet bygning. Døren skulle produceres som en tro kopi af den oprindelige dør, men fordi senge er blevet bredere i løbet af de sidste 100 år, kunne de nye bårer kunne ikke komme ind gennem den gamle dør, og den nye dør skulle gøres bredere end den oprindelige. Du kan læse hele historien her

En anden udfordring var at udtænke en diskret brandløsning til en rutsjebane hos en luksusbilforhandler. Rutsjebanen er en vigtig del af bygningens eksklusive indretning, men uden en brandløsning ville den ikke blive godkendt af brandmyndighederne. Løsningen blev en lille brandskydeport, udviklet og designet specifikt til dette formål.