Skip to main content

Rulleporte – Effektive, energieffektive og driftssikre løsninger til industrien

21. februar 2025


Hvad er vigtigt for din forretning? Tid og effektivitet? At begrænse energiforbruget? Høj kvalitet og driftssikkerhed? Sikkerhed for dine medarbejdere?  Måske det hele?

DAN-doors leverer rulleporte til industrivirksomheder, logistikcentre, detailhandel, pharmaindustrien, fiskeindustrien og alle andre brancher, hvor der er behov for hurtig adgang. Rulleporte fås i forskellige varianter, og hvilken port, der passer bedst til din forretning, afhænger af, hvad der er vigtigt i din hverdag.

Dit valg af port har indflydelse på din daglige drift, jeres effektivitet og måske endda jeres succes med energieffektivisering. En industrirulleport fra DAN-doors er en fleksibel og holdbar løsning af høj kvalitet, som giver jer de bedste forudsætninger for at drive jeres forretning på en effektiv og økonomisk måde.

Rulleporte tilpasset din branche

DAN-doors’ High Speed porte / rulleporte er designet til at imødekomme behovene i en lang række brancher, hvor hastighed, sikkerhed og energieffektivitet er vigtige parametre:

  • Fødevareindustrien – En isoleret rulleport med høj isoleringsevne sikrer minimale temperaturudsving i produktionsområder og køle- og frostrum, hvilket gør det muligt at fastholde optimale og korrekte forhold for fødevaresikkerhed. Isolerede rulleporte har den fordel, at deres gode isoleringsevne begrænser kulde- og varmetab gennem portdugen.

  • Medicinalindustrien – En automatisk rulleport, som er lufttæt og kan modstå over- og undertryk, er en effektiv løsning til brancher med høje hygiejnekrav, herunder medicinalindustrien. Disse porte er specialdesignet til at forhindrer kontaminering og være nemme at rengøre, så de overholder de strengeste hygiejnestandarder og myndighedskrav.

  • Logistik & lager – Hurtigkørende porte minimerer ventetid for trucktrafik og optimerer effektiviteten og vareflowet i store lagermiljøer. Til frostlagerhaller fås også DAN-doors’ isolerede rulleporte, som har så god en isoleringsevne, at de kan stå alene hele døgnet og derfor ikke behøver en supplerende skydeport til nattetimerne.

  • Fiskeindustrien – En rulleport med varmelegeme i konstruktionen forhindrer isdannelse og sikrer problemfri drift i ekstreme temperaturer, samtidig med at den beskytter fødevaresikkerheden. Varmelegemet gør, at der ikke opstår isglatte områder ved porten, hvilket er vigtigt for sikkerheden, når der er trafik med truck eller gående.

  • Detailhandel & distribution – En lavenergiport har hurtig åbning og lukning, hvilket sørger for hurtig passage i travle detailmiljøer. Disse porte gør det muligt at skærme mod støv, snavs og støj fra baglokalerne, så butikkerne præsenterer sig bedst muligt over for kunderne.

Udfordringer og løsninger med rulleporte

Rulleporte er designet til at løse en række udfordringer, du kan stå med i din virksomhed. Det kan for eksempel være:

1. Energitab og kuldebroer
I frostrum og temperaturkontrollerede områder kan selv små temperaturudsving føre til øget energiforbrug og høje driftsomkostninger. Isolerede rulleporte med innovativ og patenteret lamelteknologi forhindrer kuldetab gennem portens dug. Den hurtige åbne- og lukketid minimerer desuden temperaturudsving og reducerer effekten af kuldebroer, hvilket sikrer en mere stabil temperatur.


2. Driftssikkerhed og vedligeholdelse
Nedbrud og driftsforstyrrelser koster tid og penge. DAN-doors’ rulleporte er konstrueret til at være slidstærke og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket sikrer høj oppetid og færre serviceomkostninger.


3. Hygiejne- og sikkerhedskrav
I fødevare- og medicinalindustrien er det afgørende, at industriporte overholder strenge hygiejnestandarder. Vores rulleporte er designet med glatte overflader og specialdesignede tætninger, der forhindrer ophobning af bakterier og støv.


4. Hurtig adgang og optimeret logistik
I travle produktions- og lagerfaciliteter er hurtig adgang afgørende for at sikre en effektiv arbejdsgang. Hurtigkørende porte reducerer ventetid og øger produktiviteten.


Hvilken type rulleport passer til din virksomhed?

Find den rulleport, som passer til din virksomheds behov:

  • Industriporte – DAN-doors’ hurtigporte er robuste og driftssikre rulleporte, udviklet med fokus på effektivitet og sikkerhed. De er udstyret med den nyeste og mest avancerede teknologi på markedet. Rulleportene har en lynhurtig åbne- og lukkehastighed, hvilket sikrer optimal logistik og effektivitet på arbejdspladser med meget trucktrafik.

  • Rulleporte til kølerum – I levnedsmiddelindustrien og logistikbranchen reducerer den høje åbne- og lukkehastighed af rulleporte til kølerum eksponeringen af varmere luft, hvilket begrænser kuldetabet og optimerer energieffektiviteten.

  • Rulleporte til frostrum – Vi leverer hurtigporte til frostrum i mange brancher med forskellige behov. I store lagerhaller sikrer portene høj effektivitet og en enestående isoleringsevne, så behovet for tunge skydeporte til natten kan elimineres. I medicinalbranchen skal portene være hygiejniske og rengøringsvenlige, mens de i fødevareproduktion skal understøtte strenge krav til temperatursikkerhed. Alle vores frostrumsporte leveres med varmelegemer, der forhindrer isdannelse omkring portene.

  • Rulleporte til renrum – Disse porte er udviklet specifikt til brug i renrum og er udstyret med en række funktioner, der gør dem modstandsdygtige over for trykforandringer og sikrer et kontrolleret miljø.

Kontakt os for rådgivning

Er du i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til din virksomhed? Vores eksperter står klar til at rådgive dig om den optimale rulleport, der sikrer effektiv drift og lavere driftsomkostninger. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.

Tel: +45 87 93 87 00
Mail: dd@dan-doors.dk