Verdens fremtid beskyttes af brandløsninger leveret af DAN-doors

DAN-doors har leveret 11 brandgardiner til DTU’s Climate Challenge Laboratory, hvor fysikere, kemikere, energiingeniører og mikrobiologer arbejder sammen med forskere fra andre fagdiscipliner, studerende, virksomheder og andre universiteter i Danmark og udlandet for at finde løsninger til at accelerere den grønne omstilling.
DTU’s Klimalaboratorium skal danne ramme om forskning og viden, der kan få stor betydning for den globale klimaindsats. Derfor har det været afgørende at skabe et miljø, som giver de bedste rammer for forskning, innovation og samarbejde på tværs af faggrupper, og intet er overladt tilfældighederne. Det var afgørende for arkitekten at finde en løsning på brandsikring, så værdifuld viden og forskning ikke ville gå tabt – uden at kompromittere det omhyggeligt designede forskningsmiljø.
DGNB Gold-certificeret bygning
Laboratoriet er certificeret efter den internationale DGNB Gold-standard for bæredygtigt byggeri, hvilket afspejler en dyb forpligtelse til bæredygtighed – både socialt, økonomisk og miljømæssigt.
Der er integreret løsninger, der fremmer biodiversitet og effektiv regnvandshåndtering, og arkitekturen er designet med fokus på at imødekomme forskellige persontyper og brugerbehov. Fordi bygningen skal understøtte innovation på tværs af faggrupper, var det vigtigt at skabe rum, hvor brugerne ville mødes, skabe relationer og samarbejde på tværs af discipliner, alt sammen med det fælles mål at udvikle løsninger på fremtidens klimaudfordringer.
11 brandgardiner beskytter værdifuld viden i tilfælde af brand
Som totalentreprenør på projektet valgte MT Højgaard DAN-doors’ brandgardiner til brandsikringen. Disse gardiner er ideelle til områder med begrænset plads og kan specialfremstilles, så de integreres diskret i bygningens øvrige indretning.
De 11 brandgardiner er integreret så diskret, at de fremstår som en naturlig del af byggeriet og beskytter både bygningen, dens værdifulde ressourcer og de mennesker, der opholder sig i den.
For at imødekomme forskellige sikkerhedsbehov er der valgt brandgardiner i forskellige klasser afhængigt af deres placering. I områder med særligt høje krav til personsikkerhed er der installeret EI260-brandgardiner, mens E240-brandgardiner beskytter områder med værdifulde aktiver og forskningsresultater.
EI260-brandgardinerne har EU’s højeste sikkerhedscertificering, da de ikke blot forhindrer brandspredning, men også reducerer varmeoverførslen. Dette gør dem ideelle til at skabe sikre evakueringsveje. E240-brandgardinerne stopper derimod spredningen af ild og røg i mindst fire timer, hvilket sikrer, at værdifuld viden og forskning forbliver beskyttet, mens brandvæsnet bekæmper en eventuel brand.
Vi er stolte af at være en del af det dygtige hold, der står bag DTU’s Klimalaboratorium, og glæder os til at følge med i de resultater, der spirer frem af det vigtige tværfaglige samarbejde, der er skabt.