Skip to main content

Pålidelig brandsikring

40 års erfaring i robuste og sikre løsninger til brandsikring af alle bygningstyper

Et trygt valg til din brandløsning

Certificeret og godkendt i henhold til EU’s strengeste standarder

Alle vores produkter til brandsikring er certificeret efter de strengeste standarder, så du kan være tryg ved, at den branddør eller det brandgardin, du køber ved DAN-doors, overholder gældende normer inden for brandsikring.

En branddør fra DAN-doors er klassificeret enten BS60 (DS-1052.2), EI230, EI260 eller EI2120 (EN-16034-1) og lever derfor op til de mest strikse krav inden for brandsikring med skærpede krav til brandmodstanden.

Vi har skrevet mere om emnet i en artikel, hvor du kan læse om de seneste europæiske standarder, samt hvad de forskellige mærkering på branddøre har af betydning.


Vores brandløsninger

Vi leverer brandsikkerhedsløsninger til alle typer bygninger, udført præcist til jeres behov og formål. En branddør er nemlig ikke bare en branddør, og et brandgardin er ikke bare et brandgardin. Vi står altid klar med kompetent rådgivning om, hvilken løsning, der passer til jeres projekt, så I er sikre på, at sikkerhed og logistik er i top.

Branddøre og brandskydedøre


Vi tilbyder både hængslede branddøre og brandskydedøre – også til køl og frost. Dørene er godkendt til kølerum og leveres brandtillempet til frostrum. At en dør eller skydedør er brandtillempet betyder, at den kræver endelig godkendelse af en lokal brandmyndighed, hvilket med DAN-doors’ løsninger som udgangspunkt opnås uden problemer.

Hvilken løsning, der passer bedst til jeres behov – brandskydedør eller hængslet branddør – afhænger af branddørens placering, og hvad der er mest praktisk og æstetisk.

Vores branddøre og brandskydedøre produceres i flere forskellige overflader og kan samtidig males i bestemte RAL farver efter jeres ønske. Skydedørene kræver stort set ingen (eller minimal) vedligeholdelse, så I kan koncentrere jer om det, der er vigtigt for jer.

BRANDGARDINER


Brandgardiner har den fordel, at de kan installeres på steder med meget lidt plads og integreres diskret i bygningens indretning. Vores brandgardiner leveres enten EI, EW eller E-certificeret i det antal minutter, der er angivet i certificeringen.

EI-certificerede brandgardiner

EI-gardiner er udviklet til at yde den højeste beskyttelse mod brand og er en fuldt isolerende brandafskærmning med varmereduktion på modsatte side. Dette brandgardin forhindrer brandspredning mellem brandzoner, bygningsafsnit eller etageafsnit, og er samtidig velegnet som afsikring af flugtveje, da det har varmereduktion på modsatte side, som tillader passage, også tæt på selve gardindugen.

EW-certificerede brandgardiner

EW-gardiner giver høj beskyttelse mod brand og er en effektiv brandafskærmning med isolerende beskyttelse og varmereduktion på modsatte side. EW-certificerede brandgardiner forhindrer brandspredning mellem brandzoner, bygningsafsnit eller etageafsnit, og kan bruges til at afsikre flugtveje, hvor der er mulighed for passage med en smule afstand til selve gardindugen.

E-certificerede brandgardiner

E-gardiner forhindrer brandspredning mellem brandzoner, bygningsafsnit eller etageafsnit. De er særligt velegnet til at sikre områder, der ikke stiller krav til personbeskyttelse, da gardinerne kan forhindre brandspredning helt op til 240 minutter, men ikke har varmereduktion på modsatte side.

DAN-doors’ brandgardiner spænder fra en certificering på 30 minutter, til en klassificering helt op til 240 minutter.

Diskret indretning med brandgardiner

Brandgardinerne er certificeret som henholdsvis EI, EW eller E-gardiner

Diskret indretning med brandgardiner

Brandgardinerne er certificeret som henholdsvis EI, EW eller E-gardiner

Diskret indretning med brandgardiner

Brandgardinerne er certificeret som henholdsvis EI, EW eller E-gardiner

PROFILDØRE TIL BRAND


Døre- og vinduespartierne på vores profildøre består af speciallavede stålprofiler med brandsikret kerne. Disse profiler er testet, godkendt og klassificeret i henhold til brandklasserne EI120, EI60, EI30 samt E30 og E60, og denne type profiler er derfor ideelle som dør­ og vinduespartier i områder, som skal sikres ved brand.

De brandsikrede profildøre er velegnede til mange forskellige formål, for eksempel:

  • Moderne kontorer
  • Erhvervsbygninger
  • Skoler
  • Lufthavne
  • Hoteller
  • Sygehuse m.fl.

Røgventilation


Det primære formål med røgventilation er at beskytte personer, der befinder sig i en brændende bygning.

Røgventilationsdøre hjælper med at reducere temperaturen og forbedrer chancerne for at personer i bygningen får mulighed for at undslippe branden, når sigtbarheden forbedres. Røgventilation beskytter samtidig mod røgforgiftning.

Herudover vil den lavere temperatur beskytte bygningens bærende konstruktioner og reducere risikoen for korrosionsskader inventar og produktionsudstyr.

Vores røgventilationsdøre / brandventilationsdøre specialdesignes efter jeres behov og ønsker, og vi hjælper jer med at få den helt rigtige løsning til at sikre jeres bygninger mest muligt.

Står du tilbage med spørgsmål?

Står du tilbage med spørgsmål?

Hold dig endelig ikke tilbage, hvis du ønsker svar på dine spørgsmål. Vi sidder klar ved mailen og besvarer dem hurtigst muligt. 

    Vi er et stort hold af forskellige specialister, som rådgiver og sammensætter løsninger hver dag

    Kontakt os meget gerne, hvis vi skal hjælpe dig med jeres projekt eller hvis du har spørgsmål. Du kan sende os en besked via kontaktformularen, sende os en mail på dd@dan-doors.dk eller ringe til os på +45 87 93 87 00.

    Vi vender hurtigt tilbage til dig og glæder os til at hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.

      Professionel og kvalificeret rådgivning om branddøre og brandgardiner

      Hos DAN-doors er vi klar til at rådgive dig i forhold til, hvordan du sikrer din virksomheds døre og porte bedst muligt, hvis der skulle opstå en brand.

      Branddøre og generel brandsikring kan være en kompliceret affære, og vi stiller vores erfaring og ekspertise til din rådighed, så du kan føle dig tryg ved, at du får en kompetent og kvalificeret rådgivning.