AVR1001F erstatter AVR0801F
Stigende energipriser øger efterspørgslen på energieffektive High Speed porte
For logistik- og grossistvirksomheder, der arbejder med frostvarer, er der et særlig stort potentiale for at spare – mange – penge på energiforbruget ved at minimere det kuldetab, der opstår, når portene mellem lagerhallerne åbnes i forbindelse med varehåndtering og kørsel med frostvarer.
Den ideelle portløsning er effektivt isoleret og har en lynhurtig åbne- og lukkehastighed, som både reducerer kulde- og varmetabet til et absolut minimum og optimerer trafikken og work flowet mellem hallerne. Samtidig er den udstyret med intelligent automatik, som reducerer åbningstiden og forbedrer sikkerheden for medarbejderne ved at tilpasse åbningsintervallerne til trafikken med truck, så porten åbner i tide og lukker, når trucken er sikkert igennem.
Med den nye High Speed port fra DAN-doors får markedet en løsning, som modsvarer alle disse krav – og lidt til.
Vi investerer mange ressourcer i at udvikle løsninger, som hjælper vores kunder med at optimere og effektivisere deres forretning,” siger Kim Jensen, som er produktionschef ved DAN-doors. ”Denne port er udviklet specifikt til at kunne erstatte eksisterende løsninger, som enten kræver en ekstra investering i en natskydeport, eller som mangler hastighed for at være en effektiv løsning.
Porten er udstyret med en 100 mm thermodug isoleret med PE skum, som ikke kan optage fugt, og som modvirker kuldebroer.
Vi er gået målrettet efter at lave en løsning, som tilgodeser flere af de væsentligste behov, vores kunder har,” siger produktionschefen, og fortsætter: ”normalt får du enten en hurtig port eller en isoleret port. Her får du begge dele. Det betyder, at kunderne kan nøjes med at investere i en enkelt enhed i stedet for to, de steder, hvor der er et behov for både hurtig åbnehastighed og isolering af frostrum. Og så er det en port af meget høj kvalitet. Vi har selvfølgelig testet den på kryds og tværs og den har været på langtidstest hos en kunde, hvor den stod i et af de hårdeste miljøer, den kan blive udsat for.
Og der er en detalje mere… Portens patenterede lamelsystem er ekstremt hårdført og slidstærkt og tåler uden problemer hårde kollisioner. Det er modulært opbygget, så hvis den skulle blive skadet efter en særlig voldsom påkørsel, vil kunderne ikke opleve nedetid, og den vil kunne repareres på meget kort tid.
Den nye AVR1001F giver 25% bedre isolering end den eksisterende AVR0801F, som udgår fra DAN-doors sortiment.