Slagteri
Specialtilpassede løsninger til højteknologiske slagterier
Hos DAN-doors er vi kendt for at finde løsninger på selv meget komplekse udfordringer, og det er en af årsagerne til, at vi har så stor succes med at levere døre og porte til vores kunder i slagteriet, som stiller meget høje krav til fødevaresikkerhed og effektivitet. Når vi leverer skydedøre, High Speed porte og svingdøre til slagterier, ved vi, at det er afgørende, at de er produceret af de rigtige materialer og udviklet til brug i hårde miljøer.
Fødevaresikkerhed
Fødevaresikkerhed er altafgørende i slagterier.
Derfor stilles der høje krav til både hygiejne og temperaturkontrol, og de dør- og portløsninger, vi leverer, er nøje udvalgt for at kunne leve op til de strengeste krav inden for fødevaresikkerhed.
Vores løsninger til fødevareindustrien er produceret i rustfri eller syrefast højkvalitetsstål og udviklet til at kunne modstå daglig spuling og rengøring med skrappe midler.
Trykkontakterne er vandtætte, så de ikke bliver beskadiget under rengøring, og det er muligt at vælge touch-free adgangsløsninger, så antallet af kontaktflader minimeres.
Vores isolerede døre og porte sikrer korrekte temperaturer i både køle- og frostrum, så fødevaresikkerheden er i top, og det er løsninger, som både forbedrer effektiviteten og minimerer energitabet.
Specialtilpassede løsninger
Specialudviklede og specialfremstillede døre og porte til en alsidig branche.
I slagterier er der brug for transportsystemer og automatiserede processer, der effektiviserer produktionen.
Indretningen af slagterier er derfor typisk meget individuel og kræver specialløsninger til både produktion og lager, hvilket stiller store krav til de døre og porte, der skal beskytte de forskellige sektioner og sikre et højt niveau af fødevaresikkerhed.
Derfor er der i slagteriet brug for stor fleksibilitet og ekspertise med at producere døre, der er specialtilpasset, så de passer præcist til indretningen og de mange transportsystemer, og det er et af de områder, hvor vi hos DAN-doors trækker på vores mange års erfaring med at designe, tegne og producere døre efter specialmål.
Kvalitet
Høj kvalitet er en del af vores DNA.
Vi udvikler vores løsninger til at være robuste og modstandsdygtige over for den brug og slitage, der følger med i de forskellige miljøer, hvor de bruges.
Når vi vælger at producere vores døre og porte af materialer og komponenter af den højeste kvalitet, er det fordi, vi er stolte af, at vores løsninger stadig er i brug og fuldt funktionsdygtige, selv efter helt op til 30-35 år, og vi kan med overbevisning love vores kunder, at de får meget mere, end hvad de ser.
De får ikke bare en dør eller en port. De får et produkt, der repræsenterer et godt håndværk og høj kvalitet i hver eneste detalje. De får døre og porte skabt med den sjæl og omhu, man finder i en moderne virksomhed med traditionelle værdier.
Specialtilpassede døre og porte til slagterier
DAN-doors’ døre og porte er monteret i slagterier i alle størrelser i hele Europa.
Moderne slagterier er udstyret med højteknologiske transportsystemer, og vores løsninger er attraktive, fordi vi har stor erfaring med at lave udskæringer og andre specialtilpasninger, som giver kunderne mulighed for at indrette deres produktion, som de ønsker.