Skip to main content

Velkommen til Gordon Dragland – ny sælger i Norge


Vi har glædet os til at introducere DAN-doors’ nye salgschef i Norge, Gordon Dragland. Gordon har en baggrund blandt andet fra dørindustrien samt en masse erfaring med salg og kundeservice, og han bliver vores nye ambassadør på det norske marked.

Gordon har tidligere arbejdet hos Nordic dørfabrikk AS, både som produktions- og salgsmedarbejder, og den erfaring giver ham et unikt indblik i de udfordringer, som kunderne oplever. Gordons forståelse for produktionsprocesserne og de tekniske aspekter ved dørkonstruktion er en klar fordel, når han skal hjælpe de norske kunder med at finde de helt rigtige løsninger, hvoraf mange er specialløsninger.

En af de ting, der har været vigtige for DAN-doors i valget af vores nye medarbejder i Norge, er evnen til at opbygge og skabe gode relationer med kunderne. Gordon får ansvaret for hele det norske marked, og hans gode kommunikationsevner og høje serviceniveau gør ham godt klædt på til at hjælpe vores mange forskellige kunder i Norge.

Vi er overbeviste om, at Gordon bliver en pålidelig partner for vores Norske kunder, og vi håber, at I vil tage rigtig godt imod ham.

Gordon kan kontaktes på mail: gd@dan-doors.no og på telefon: +47 93 44 50 25

Gordon Dragland er DAN-doors’ nye salgschef i Norge