Kenneth Lundsgaard Hansen er ny CFO hos DAN-doors
Vi har glædet os til at fortælle det her…
DAN-doors har fået en ny CFO!
Vores nye kollega hedder Kenneth Lundsgaard Hansen.
Han er uddannet cand.merc.aud. og bringer med sig en solid baggrund inden for økonomi og regnskab. Han har tidligere arbejdet hos større virksomheder som Palsgaard, Dovista og GEA, hvor han har haft ansvaret for økonomistyring, årsregnskaber og økonomisk rapportering og har senest arbejdet som selvstændig økonomikonsulent, hvor han har hjulpet små og mellemstore virksomheder med at optimere deres økonomistyring.
Hos DAN-doors får Kenneth blandt andet til opgave at optimere vores processer og digitalisering inden for økonomi. Han bliver en vigtig del af DAN-doors’ øverste ledelse og kommer til at stå i spidsen for vores IT, ESG-rapportering og business controlling, hvor han får en central rolle i den videre proces af DAN-doors’ ESG-rejse og fremtidige vækst.
Kenneth startede d. 6. november og er i fuld gang med at lære vores forretning at kende.
Vi vil gerne byde Kenneth varmt velkommen til DAN-doors …