30 års jubilæum hos DAN-doors
Den 13. december 1993 startede Jørn Rasmussen ved DAN-doors, og vi står derfor i dag (d. 13. december 2023) med et flot 30-års-jubilæum, som fortjener at blive hyldet med fanfare.
I 30 år har Ras kyndigt navigeret DAN-doors’ indkøbsafdeling gennem medgang og modgang, og han er vores levende database, som ved alt om DAN-doors før digitaliseringen – og såmænd også efter. Hans store viden om stort og småt gør vores dagligdag meget lettere, og han er en vellidt kollega, som er gavmild med sin humor (og sin kones hjemmebag).
Hvis I synes, der mangler flag på billedet, er det fordi Ras er på (en velfortjent) ferie, så billedet er fra en tidligere lejlighed.
I sidste uge blev han dog fejret med en frokost på et lokalt spisested i selskab med DAN-doors’ ledelse, og han skal nok blive fejret af resten af teamet, når han er “hjemme” på kontoret efter sin ferie.
Vi er simpelt hen så taknemmelige for, at Ras har valgt at overhøre, at man kan gå på pension, og vi håber, at han fortsætter med at overhøre det i lang tid frem.
Stort tillykke til Ras – og til DAN-doors