Rejsen skal også være noget særligt
Vidste du, at vores mange af forsendelser har form af små byggeprojekter?
Hver dag sender vi døre og porte til Danmark og resten af verden, og vi overlader intet til tilfældighederne for at sikre, at vores produkter når sikkert frem til vores kunder.
Alle vores løsninger bliver pakket med største omhu. Til hver forsendelse bliver der konstrueret en specialdesignet emballageløsning, som sikrer, at hver enkelt dør er godt beskyttet under transporten. Det betyder blandt andet, at meget store døre får plads på specialkonstruerede trækonstruktioner, bygget oven på paller, så de er nemme at transportere.
Tetris for viderekommende
De fleste af vores døre sendes som komponenter i løsdele, og vores pakkerimedarbejdere er eksperter i at pakke så kompakt som muligt i bedste Tetris-stil. Til hver forsendelse bliver der bygget en trækasse på specialmål, ofte med indbyggede etager, som gør det muligt at pakke med et imponerende minimum af spildplads. Det er både med til at holde fragtudgifterne nede for kunden og reducere miljøpåvirkningen.
Stærke partnerskaber bygget på respekt
DAN-doors har altid betragtet samarbejdet med kunderne som noget af det mest værdifulde for vores forretning.
Det er i dialogen med kunderne, vi bliver inspireret til at udvikle nye løsninger, og vi er stolte af, at mange af vores kunder, har været en del af ”familien” siden virksomhedens start i 1983.
Derfor er den sidste del af vores produkter rejse hjem også vigtig for os, for kvalitet er mere end blot robuste og hårdføre løsninger. For os er kvalitet summen af alle vores medarbejdere, som får tingene til at ske på en sikker, intelligent og langtidsholdbar måde.