DAN-doors fremtidssikrer produktionen
Et spritnyt, højteknologisk, kombineret laser og stanse-bearbejdningscenter markerer startskuddet for helt nye muligheder for DAN-doors‘ produktion.
Produktionen af vore døre og porte bliver fremover langt nemmere og hurtigere.
Vi har netop taget et helt nyt kombineret laserskærer og stanseanlæg af det tyske mærke Trumpf i brug, og det 8 x 10 meter store anlæg er udstyret med den nyeste teknologi på markedet, hvilket skal sikre DAN-doors bedre produkter, en mere smidig produktion og bedre konkurrenceevne.
Timingen kunne ikke være bedre, for vi har flere udviklingsprojekter i gang.
Vores kunder har de senere år måttet tilpasse sig nogle turbulente perioder, og vi har de sidste 5-6 år intensiveret vores fokus på produktudvikling, så vi kan levere løsninger, der efterlever vores kunders nye eller skærpede krav til blandt andet energibesparelser og brandsikkerhed.
”Bare inden for det sidste år er der kommet en stigende efterspørgsel på døre og porte, som kan noget ekstra i forhold til at spare energi”, siger Kim Jensen, som er produktionschef ved DAN-doors. ”Vi har prioriteret at udvikle nye løsninger, som i detaljerne er mere avancerede og bedre til at beskytte mod kuldetab end traditionelle løsninger, og vores nye kombianlæg åbner for nye måder at konstruere fremtidens produkter, samtidig med, at det forøger vores kapacitet væsentligt”.
DAN-doors’ medarbejdere er de første uger af 2023 blevet uddannet i at betjene det nye kombinerede læserskærer og stanse-anlæg og dets mange features.
Pladeafdelingen er ved samme lejlighed blevet opgraderet med en ekstra medarbejder og den kommende periode bliver spændende for afdelingens team, der skal betjene den store maskine, som vejer 19,5 tons.
Teamet består i dag af Peter Mooney, som har været hos DAN-doors i 14 år. Han fik i juli 2022 følgeskab af Per Nielsen og senest Ole Lajer Hvidtfelt, som startede d. 1. januar 2023. De tre udgør et solidt og meget erfarent team, som vil sørge for, at vi på den bedste måde får det fulde udbytte af den nye investering og dens mange muligheder.