Skip to main content
Ledig stilling

Supervisor/montør til Tyskland

DAN-doors servicebil foran dørproducentens hovedkontor i Stilling

Vi søger en engageret og dygtig supervisor til vores tyske marked. Det er et selvstændigt job med meget ansvar, og vi søger en kollega, som både bliver udførende på montage- og serviceopgaverne og på en god måde kan bistå og lede ufaglært personale på pladserne.

Du bliver en nøglemedarbejder, for det går stærkt på vores tyske marked, og det er vigtigt, at du brænder for god kundeservice.

Om jobbet:

DAN-doors producerer industriporte og -døre til alle områder indenfor industri, køl, frost og brand. Med base fra din egen adresse er du typisk i Tyskland hele ugen – enten på montage eller serviceopgaver – og du bliver ansvarlig for ledelsen af ufaglært personale.

Gode kommunikationsevner på både dansk og tysk – og gerne engelsk – er et krav, da du bliver bindeleddet mellem hovedkontoret i Stilling, de tyske kunder og personalet på pladserne.

Det er meget vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, og at du er opfindsom og kreativ i din problemløsning, når du er ude hos kunderne. Praktiske ting som som hotelbookninger og lignende bliver også en del af dit arbejde.

Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld og omhyggelig. Du bliver vores ambassadør hos kunderne, og det er vigtigt, at du er serviceminded og engageret i at skabe en god oplevelse for kunden.

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring med montering af porte eller lignende
  • Har erfaring med ledelse af ufaglært personale samt pladsledelse
  • Har el-teknisk viden
  • Er fysisk robust og klar til at tage fat
  • Har stærke kommunikationsevner og er vant til at tale med forskellige kunder
  • Er flydende i tysk og gerne engelsk

Vi tilbyder:

Hos DAN-doors tror vi på, at medarbejdertrivsel er nøglen til succes. Vi arbejder med princippet om frihed under ansvar og er stolte af, at rigtig mange af vores medarbejdere vælger at blive hos os i mange år. Du bliver en del af en moderne virksomhed med traditionelle værdier, såsom godt håndværk, kvalitet og ordentlighed. Vores DNA er vigtig, og vi søger en supervisor, der passer ind i vores team og virksomhedskultur

Du får:

  • En attraktiv lønpakke og et godt arbejdsmiljø
  • Dygtige og engagerede kollegaer
  • En fleksibel ansættelsesform tilpasset dine behov
  • Et stærkt team der sikrer, at både DAN-doors og kundernes behov opfyldes
  • En spændende rolle i en niche virksomhed med fokus på kvalitet

Ansøgning og spørgsmål:

Career varetager rekrutteringsprocessen for DAN-doors. Hvis du ønsker at søge stillingen, kan du sende din ansøgning samt CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Der indkaldes løbende relevante kandidater til samtale og stillingen tages ned, så snart den er besat. Alle ansøgninger vil blive behandlet 100 % fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Stine Thyregod Nielsen (holder ferie i uge 28, 29 & 30), på tlf. +45 6163 0704. I ugerne 28, 29 & 30 kan du i mellemtiden kontakte, Sourcing Specialist, Frederikke Brokmann, på telefon +45 30 85 12 89.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.